torsdag den 22. september 2011

Fordom #05: Grønlændere har rådne tænder

Blev overfaldet af en fuld grønlandsk kvinde forleden i byen, hun ville egentligt bare snakke, men havde lidt problemer med at forstå begrebet intimsfære. Så hendes ansigt var ca 10 cm fra mit det meste af vores samtale, hvilket medførte, at jeg havde frit udsyn til hendes halvt ikke eksisterende tænder. Hun er ikke det eneste grønlændereksempel på uhygiejniske tænder - der findes rigtig mange af dem heroppe. Det undrer mig sådan set lidt, for som sagt er tandlægen gratis (ligeså vel som medicin, kondomer og P-piller er det). Til gengæld går der også de ondeste rygter om tandlægen ude i byen. Det siges bl.a. at de hiver ens tænder ud uden at spørge først! Måske er det netop disse rygter, der afskrækker folk fra at gå til tandlægen. Ved endnu ikke helt om jeg tør tage til den gratis, det må tiden vise. Privatklinikken findes jo også!

søndag den 18. september 2011

Downtown Nuuk

Så er tiden kommet til at præsentere Nuuk centrum - der hvor tingene sneer! Centrum må uden tvivl defineres som værende foran Brugsen, hvor bilerne døgnet rundt står tætparkeret på parkeringspladsen, hvor fangere prøver at sælge dagens fangst, hvor man kan købe sælluffer og striksager og hvor sutterne hænger ud (specielt omkring d. 1. i måneden).


Brugsen i Nuuk er noget helt særligt, først og fremmest er det den brugs der sælger allermest. Derudover er den kongerigets største og sidst men ikke mindst er det den Brugs i Europa, der sælger mest tyggegummi. Den har intet mindre end 175 ansatte og er i hele to etager - som sagt noget helt unikt!

Billederne er taget søndag middag - altså på et meget dødt tidspunkt. Normalt ville det vrimle med folk på pladsen foran Brugsen, og det lysregulerede fodgængerfelt ville have mange ventede ved sig:


Personligt har jeg aldrig set andre lysreguleringer kun til ære for et fodgængerfelt, så jeg er slemt glad ved denne.

Et andet vigtigt punkt i Nuuk's midtby er TV-tårnet aka. bygningen der indeholde posthuset. Posthuset er et meget besøgt sted i Nuuk, for postvæsenet omdeler kun post en gang i ugen, så stort set alle har en postboks.


Et fantastisk stykke arkitektur i form af en grå klods - foruroligende nok er det en nyere bygning, der er bygget efter årtusindeskiftet. 

tirsdag den 13. september 2011

Der findes ingen sæler på Grønland!

Jeg er nu 100% af den overbevisning, at der ikke findes sæler på Grønland! Jeg har hvert fald ingen set, og har faktisk ledt efter dem! Tilgengæld findes der flotte solnedgange:


... Dumme sæler!

fredag den 9. september 2011

Sjov og ballade In the City of Nuuk


Synes lige at Markus's 30 års fødselsdag fortjener et lille indlæg. Som den flotte pebersvend han nu engang er, havde hans kammerater (Bjarke, Danny osv.) arrangeret lidt sjov i anledningen. I stedet for kun at opsætte en traditionel peberkværn, havde De (i disse valgtider) ophængt valgplakater i byen. Partiet blev kaldt ”Liste Pik” og havde slogans som: ”Gratis patter til alle”, ”Godt havmiljø er, når der er benzin på båden!”, ”Færre torsk i havet, flere sild i byen” og ”Vi garantere opsvinget”.


Det skal her siges at der i Nuuk stort set ingen valgplakater hænger, da partierne slet ikke har budget til det. Derfor hænger Markus' plakater ret alene i bybilledet, og har derved fået tiltrukket sig en del opmærksomhed. Faktisk så meget opmærksomhed, at det både blev nævnt i nyhederne på KNR og i ugeavisen Sermitsiaq. Omtalen kan læses her: http://sermitsiaq.ag/node/107104 . Om det er store nyheder, eller om der bare sker for lidt i Nuuk, det kan diskuteres ;o)


Her er vidst det passende tidspunkt lige at ytre min utilfredshed omkring valget: Jeg er blevet umyndighedsgjort, da jeg ikke har boet i Grønland et halvt år, kan jeg ikke stemme heroppe. Jeg kan heller ikke stemme i Danmark, da jeg jo ikke bor der længere. Dybt dybt uretfærdigt! Jeg vil have min demokratiske ret tilbage!

torsdag den 8. september 2011

Min fødselsdag


Så blev min første fødselsdag på Grønland afholdt. En ganske almindelig torsdag med godt traditionelt grønlandsk vejr med masser af regn og storm. Aftenen blev tilbragt på Sømandshjemmet, der serverer dagens ret for 55kr. Dagens menu: Flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål. Et snasket, tykt, fedtet og helt igennem fantastisk måltid!



Den helt store nyhed må klart være, at jeg omsider har fået købt mig et lækkert spejlreflekskamera! Tog en forholdsvis hurtig beslutning i en butik i dag, efter at have snakket med en rar ekspedient. Det blev en Nikon D3100, da man der fik mest for pengene. Glæder mig som et lille barn til at komme ud og lege med det !

Grunden til jeg valgte at tage pigerne med på sømandshjemmet er, at hver fredag til middag tager mine kolleger fra Masanti og jeg ned og mødes med slænget. Sagt på en anden måde, så er det mig og alle mændene. Men det er en ganske hyggelig tradition, hvor man kan få diskuteret ugens hændelser og weekendens planer. Pigerne var lidt misundelige over aldrig at have været på dette fantastiske sted, så derfor tog jeg dem med i dagens anledning!


onsdag den 7. september 2011

QAQQAT ALANNGUI – Skygger i fjeldet


Så har jeg endnu engang været i biografen i Katuaq – Grønlands kulturhus. Denne gang så vi den grønlandsk gyser: ”Skygger i Fjeldet”. Filmen handler om det grønlandske fænomen qivittoq, som betyder fjeldgænger. Filmen er efter sigende noget af det bedste grønlandske, der er lavet! Vil sige jeg var underholdt hele vejen igennem, og at jeg da også fik skreget af overraskelsessegmenterne. Havde dog også nogle seriøse grineture under filmen, for der er grænser for, hvor uhyggelig en mand i sælskindstøj reelt ser ud!

Det sjove ved filmen er, at grønlændere tror dybt og inderligt på begrebet fjeldgænger. Det er historier de er vokset op med, og derfor en tro der sidder dybt i dem. En fjeldgænger er en person der har valgt eller er blevet tvunget til at leve en eneboertilværelse i fjeldet. Det siges at de kan antage dyrelignende træk, som overudviklede sanser og ekstrem hurtighed, og at de efter døden levede viderer som spøgelser. I dagens Grønland tilskrives fjeldgængere stadig uforklarlige hændelser. En lille historie om min chef Knud går på, at han en dag var taget ud i sin hytte på fjeldet. Han havde hørt nogle underlige lyde, men havde ikke tænkt videre over det. Da han kom hjem, fortalte han sin kone og venner om lydene, og da en ven for sjovt sagde: ”Det var nok bare en fjeldgænger!”, turde konen ikke tage ud i hytten 3 uger efter.

søndag den 4. september 2011

Tillykke Ida !

Så blev det igen tid til at fejre fødselsdag på Grønland - denne gang var det Ida's. For at prøve noget nyt tog vi på Café Esmeralda for at spise Brunch. 

125 kr. for denne skønne tallerken med dertilhørende ad libitum Kaffe - slet ikke så ring' endda!

Bagefter tog vi i Multi-hallen hvor der var messe, eller rettere var det butikker i byen der havde udsalgsvarer med. Endte faktisk med at blive positivt overrasket over udvalget, da mærker som Flying A, Just Female og Bibi Chemnitz var repræsenteret. Endte derfor også med en "flot" striktrøje med Selvstyrets logo og et par lædershorts. Førstnævnte ryger i kategorien praktisk, og det gør sidstnævnte bestemt ikke!