mandag den 28. november 2011

1. søndag i advent

Intet passer bedre til det grønlandske kolde vejr end jul, og derfor var det også med et lettelses suk, da 1. søndag i advent omsider indtrådte = endeligt tid til lovligt at være i julestemning!!! Dagen blev fejret hos Jesper, Kris(tine) og deres søn Frederik med en ordentligt omgang julebag!


Efter mange timer med vaniliekranse, pebernødder, havregrynskugler, marcipan, æbleskiver, chokoladekringler, konfekt og syning begav selskabet sig til Nuup qeqqani (grønlandsk for: Nuuk's midte).


Her var en stor del af Nuuks beboere samlet på fodboldbanen ved Blok P, hvor det årlige "Juletræet tændes"-event fandt sted. Til eventet fik vi fint besøg af intet mindre end: JULEMANDEN!


Julemanden kom kørende på en dejlig ATV'er med rotorblink og hele moletjavsen... Ud med gamle kedelige julemand i kane med rensdyr og ind med nye fart over feltet julemand med en maskine med ordentlige hestekrafter mellem benene! Julemanden talte så ned fra 5, og julen blev skudt ind aka lys i juletræet:


Hold da op så hyggeligt!!





lørdag den 26. november 2011

Besøg fra Danmark

Efteråret har forlængst lagt sig over Nuuk... Med efterår mener jeg nok nærmere, det der svarer til en meget kold dansk vinter! Typisk set vejrudsigten ud som følgende: 


Bemærk venligst hvordan solen kun er ved kl. 12 - Så få timer er solen på himlen i øjeblikket. Det mørke vejr og de mange isfjelde (også kaldet isbjerge på romantiseret sprog) betyder at sejlsæsonen heroppe er ovre, og derved en stor del af turistattraktionerne forsvundet...  Det kolde vejr og vinden betyder, at det er for koldt at gå rundt i byen... Nuuks placering nord for polarcirklen betyder ingen slædehunde... For lidt sne betyder en lukket skibakke og ingen mulighed for at køre snescooter... Så er spørgsmålet bare, hvad fordriver man så tiden med, når ens veninde er så fantastisk dejlig at komme på besøg alligevel? 
Ja her får i svaret!

1) Man finder en legetøjshest og placerer veninden på den:


2) Man råber: "Vildere!"


3) Fortsætter råberiet: "Højere!"


4) Griner af damen, der tydeligvis ikke aner, hvordan man styrer den hest!


5) Tjekker hun er ok!


mandag den 7. november 2011

Strømafbrydelse


Af en eller anden grund, så har Nukkissiorfiit (Grønlands el- og fjernvarme forsyning) valgt at være fuldstændigt uduelige det sidste stykke tid. Hvert fald kan antallet af strømafbrydelser ikke længere tælles på en hånd. Spørgsmålet er så, hvad pokker man laver i et hus i Nuussuaq helt alene, med en slukket oliekedel, så der hverken er el, varme eller vand i hytten!? Man leger da med sit kamera og syer sælluffer i skæret fra stearinlys!!


I kombination med leg med kamera kommer lige en tour i min stue... Det skal nemlig siges, at det i øjeblikket er -10 grader udenfor, og tager man den såkaldte chill-faktor med, så er der -20 grader - og dermed er det altså absolut ikke vejr til at bevæge sig udenfor i! Så billeder indendøre af min stue det blev!


Det grønlandske islæt i mit hjem må blive ved dette halve rensdyr gevir, der hænger over min reol.


Ok, stenede måske lidt rigeligt med kamerafunktionerne... men hvert fald ses her i rystet tilstand mine meget farverige spisebordsstole med dertilhørende lammeskind!


Resultatet af aftenens syning - er færdigt par sælskindsluffer!