søndag den 29. juli 2012

Frugtbarhed

Jeg tror de fleste danskere forestiller sig Grønland som et goldt og råt sted, hvor planter umuligt kan gro... Ja, det var da i hvert fald, hvad jeg forestillede mig, inden jeg tog herop. Må siger, at vintermånederne ikke modbeviste det: med 2 meter sne overalt, var det lidt svært at forestille sig, at der kunne være nogen form for plantevækst, der kunne overleve vinteren. Men på magisk vis, som sneen begyndte at smelte, og solen begyndte at være oppe i døgndrift, piplede blomsterne frem i fjeldet.


Jeg havde hørt "rygter" om, at man kunne finde blåbær i fjeldet. Personligt havde jeg set tusindvis af sortebær, men ingen blåbær. Så da vi en dag gik en tur i fjeldet og fandt små buske med blåbær, ville begejstringen ingen ende tage. Grønlandske blåbær er små og fine og smager af meget mere end de store oppustede, man køber i supermarkederne i Danmark. Som min ven Søren udbrød, da han så blåbær for første gang heroppe: "Nå, så det er sådan rigtige blåbær ser ud!"



Vi plukkede en pose blåbær, som senere blev til en dejlig tærte:


lørdag den 21. juli 2012

Hyttetur med slænget

Når man bor i en lille by som Nuuk, hvor der ikke er mulighed for at besøge andre byer, har man umådeligt brug for at komme væk engang imellem. Derfor besluttede Stefan, Ann, Sidsel, Søren og jeg at tage et smut i fjeldet en hel weekend. Igennem et bureau lejede vi en "smuk" lille hytte.

Vejret var helt fantastisk den weekend vi tog afsted:


Termometeret sad på terrassen ved hytten. Eneste problem med det gode vejr var alle myggene. Et problem der dog kan løses med myggegift, myggenet over hovedet og fjellräven bukser ;o)


En glad mig på vej ud i fjeldet på en lang vandring mod kanoer. Tror der var ca. 5 km. indtil kanoerne, og i terræn tog det et par timer at gå derind. Kanoerne lå placeret ved en større sø, så der var rig mulighed for en laaang sejltur:


Sidsel, mig og Stefan sejlede i 3-personers kanoen, det grønne vi har over hovedet er myggenet. Søren og Ann sejlede i den noget mere ustabile 2-personers kano.


 Blikstille vand og solskin - mmh!

Når man er på hyttetur findes der ikke strøm og kogeplader, så alt mad blev lavet over grillen. Selv morgenmaden blev tilberedt på bedste outdoor måde:



tirsdag den 17. juli 2012

Dagen jeg aldrig troede ville komme...

Efter næsten et år i Grønland har jeg overgivet mig til modernatur og købt mig et par Fjellraven bukser. På et tidspunkt blev jeg simpelthen træt af, at blive ædt af myg, fryse benene i blæsevejr og få ødelagt mit almindelige tøj på fjeldture... Så gik ud og købte et par fjellraven bukser i G-1000 stof. En skønhedskonkorrence vinder de nok aldrig, men hold da op hvor er de rare at gå rundt i! Og sådan ser de så ud:


Det er bedste af det hele er, at de rent faktisk virker mod de onde myg. Så ikke flere myggestik på mine ben - hurra!!

torsdag den 21. juni 2012

Grønlands Nationaldag


 I Grønland er d. 21. juni national dag, og i den anledning har ALLE fri inkl. mine kolleger og jeg. Vi brugte anledningen til at smutte væk fra byens virvar og ud i det blå - nærmere betegnet buksefjorden. Følgende billeder er alle fra den dejlige dag.



Min chef Bjarke

Et bevis på der findes blomster i Grønland

En ørred på stangen giver kamp til stregen!

Danny fik æren af dagens første ørredfangst

En ulk - puh bvadrk!

Bølle aka. Ze King of torsk. Tror uden at lyve, at jeg kan sige, at Bølle fangede 30 torsk i løbet af dagen (hvoraf ingen af dem kom med hjem).

De tre gutter i gang med deres fiskeri

Bølle finder sin indre ur-grønlænder frem og dræber ørreden på den oldfashion måde!
Og så skal det da også lige nævnes at jeg for første gang i mit lov hev en fisk ind med stang - og så var det tilmed en ørrede :-D

tirsdag den 8. maj 2012

Grønlandsk Polka

Åbent hus i polka-klubben resulterede i følgende:


Som videoerne tydeligt viser, har jeg absolut intet talent for at danse grønlandsk polka! Men damn det var sjovt og virkelig hårdt at hoppe sådan rundt i to timer! Til mit eget forsvar, vil jeg gerne sige, at man mere eller mindre bare blev kastet ud i dansede - uden nogen form for træning inden!

De seje polka-mænd der kan alle mulige tricks:


søndag den 6. maj 2012

Et glimt af lykke

Så er foråret for alvor kommet til Nuuk, og solen har de sidste mange dage stået højt på himlen og graderne er forblevet på den positive side. Man kan kun sige, at Nuuk viser sig fra sin pæneste side, hvilket på ingen måder er dårligt, når man nu har besøg hjemmefra af selveste Pia Ankjær Poulsen!

Søndagen blev startet stille og roligt med en Brunch buffet på Nipisa, derefter stod den på lerdueskydning i jagtklubben. Vil ikke ligefrem sige jeg er et naturtalent indenfor lerdueskydning, men sjovt var det hvert fald!

Dagens sidste event var på Mutten til en god gammeldaws omgang Bingo - en sport som grønlændere dyrker med stor stil.


Bare fordi det er søndag, behøves man jo ikke være ædru - det må hvert fald være det motto, som søndagens klientel på Mutten har. Aldrig har jeg været til et spil Bingo, hvor der blev råbt så mange upassende ting! Lige en række eksempler:
4: Lujer
6: Not tonight
38: Batman
45: Danmarks befrielse
58: Kuupik Kleist, udtalt som KoPik Kleist (red. Landsstyreformanden i Grønland)
87: Stewardesse
Olsen: Siger man når man kun mangler en for et få rækken/pladen fuld!

Tilråbene var uendelige, men bestemt med til at gøre Bingo til en helt speciel oplevelse! Momentet med lykke opstod i det øjeblik Pia råber: "Bingo" gennem forsamlingen og bum, så stod der 5 øl (3 som den egentlige præmie og 2 som sidegevindster). Gratis tuborg = lykke!


Og lige et billede taget sekunder efter det lykkelige øjeblik! Vinderpladen ses øverst på papiret og gevindsten lige foran!

What a wonderful day, der også endte ud med et ret så solbrændt ansigt!

fredag den 13. april 2012

Maniitsoq

Multifirmaet Masanti er jo ikke bare mine 4 kolleger i Nuuk og mig! Masanti sidder i intet mindre end tre byer på Grønlands vestkyst samt på Fyn i Ringe. En gang om året samles alle kolleger så til et KS-møde, hvor vi diskuterer firmaets gøren og laden, udveksler viden og ikke mindst får lov til at hilse på hinanden. For lige at vise hvor Maniitsoq ligger i Grønland, så er der her et kort:


Som det ses er Maniitsoq altså beliggende ret tæt på Nuuk, det er kun en 25 minutters flyvetur. Trods denne korte afstand, så er der ret meget forskel på Nuuk og Maniitsoq. Først og fremmest betyder Maniitsoq "det ujævne" på inuit-sprog, hvilket man virkelig forstår, når man ser byen! Nuuk er ganske flad i forhold til. Derudover har Maniitsoq's huse de vildeste farver, hvilket jeg på en gåtur gennem byen forsøgte at fotografere. Så nyd en lille tur gennem Maniitsoqs gader:









fredag den 30. marts 2012

Snemænd og skydevåben

På årets første tøvejrsdag valgte min veninde Camilla at ankomme til Nuuk - rart med besøg og plusgrader, knap så rart med sjap og regn!

På den eneste dejlige solskinsdag under besøget begav Camilla og jeg os på vandretur ud i fjeldet, eller rettere valgte vi at vandre op på Lille Malene, der også er det fjeld hvor skibakken ligger! Vi havde til anledningen lånt min chef Bjarkes Salonriffel i håb om, at vi kunne skyde en lille rype (en fugl). Desværre så vi ingen ryper, tilgengæld fik vi skudt noget stort og hvidt! Jeg lader billederne tale for sig selv:







Og så døde den snemand!

Tak for en skøn uge Camilla :-)

mandag den 12. marts 2012

Når sandheden skal frem...

I have a confession to make... Mødte idag kl. 19.00 en fuld mand ved navn Jakob ved busstoppestedet ved Brugsen i Nuuk. Jakob ville gerne vide, hvor han kunne få en fri taxa... Eller tror i hvert fald det var det han mente med: "Taxa fri", som han blev ved med at gentage. Pointen er, at det nu er d. 12. marts, hvilket ikke længere kan betegnes som "først på måneden", men den fulde grønlænder tog en taxa, og ikke en bus som tidligere påstået på bloggen. Undskyld for løgnen - tilgiv mig!



Lige et stemningsbillede af en klippe med "en smule" is på. Trés belle!

onsdag den 15. februar 2012

Tasiilaq

Så har jeg været på min første tjenesterejse og min første tur til det ægte Grønland! For mange grønlændere er Nuuk ikke en del af det ægte Grønland, Nuuk er kun en storby hvor danskerne har magten. Kan godt forstå, de mener, at det er en danskerby... Meeen en storby, det kan 16.000 indbyggere vidst ikke kaldes!

Jeg var en smutter i østkystens hovedstad Tasiilaq (udtales Dasiilak), hvor der bor omkring 1800 indbyggere. Østkysten er langt den fattigste del af Grønland, og på følgende kort kan denne perles beliggenhed ses:



Tasiilaq er placeret et meget bakket sted, så det har ikke været muligt at lave en landingsbane, der er lang nok til, at AirGreenlands fly kan lande der. Derfor har de, som mange andre byer og bygder heroppe, kun en Heliport.


Det var denne frækkert, der fløj os fra mellemlandingslufthavnen i Kulusuk til Tasiilaq.

Selve Tasiilaq var, som resten af Grønland pt, fyldt med sne. Generelt virkede byen lidt øde, nok mest fordi afstanden mellem husene til tider var lang, grundet det stejle landskab:


En anden ting byen bar tydelig præg af, var alle slædehundene, der hylede og tudede dagen (og natten) lang. Ganske charmerende på en 4 dages tur, men tvivler på, det ville være det på et dagligt basis. Selvfølgelig skulle en slædehundetur prøves, når man sådan var kommet til en by med muligheden - Så Bjarke og jeg tog kontakt til en gut ved navn Lars, som skulle køre os en tur ud i det blå på hundeslæde.


Her er Lars ved at binde hundene til hundeslæden. Hundeslæden er ca. 1 meter længere end normale hundeslæder, en special konstellation Lars havde fået lavet, for at kunne have plads til flere på slæden.


Det der imponerede mig mest ved hele hundeslædeturen, var egentligt den vilje hundene besad, når den skulle trække os op ad stejle skråninger og den udholdenhed de havde. Jeg ville hvert fald være pænt udmattet efter at have løbet 40 km trækkende på 300 kg. Generelt var stilheden, kun afbrudt af hundenes trampen og pusten, virkelig fantastisk.

Hundeslæde - det skal prøves!






søndag den 29. januar 2012

12 gode grunde

Dette indlæg er specielt rettet til Jer skønne mennesker, som har snakket om at tage flyveren til det kolde nord for at opleve Grøndland sammen med mig. Tænker at I mangler de sidste par gode grunde til, hvorfor i skal vælge at tage mod de koldere himmelstrøg fremfor de varmere. Grundene kommer her:

#01: Ski

Som enhver anden by med respekt for sig selv, har Nuuk sine egne ski-faciliteter. Der findes to pister. Den lille pist ("børnebakken") og så den store pist der i virkeligeheden består af to pister i streg. Man kan leje ski derude for kun 200 kr. og et liftkort koster 170 kr. for en dag. Så for den nette pris af 370 kr., får man en sjov dag på ski. Desuden er der også et cafeteria, hvor man kan få lidt kaf' og en hotdog!


Ydermere har man en ret fantastisk udsigt over byen fra toppen af fjeldet.

Periode: Start januar - slut marts


#02: Hundeslædetur

Eftersom Grønland er fyldt med sne (!) er der mulighed for at køre hundeslæde. Det kræver blot en tur til Ilulissat (Jakobshavn). Der har Masanti (mit firma) et kontor og dermed også en vacant-bolig, hvor der er mulighed for overnatning. Ilulissat skulle eftersigende være en smuk grønlandsk by, fyldt med slædehunde. Desuden har min kollega Bo en flok hunde, han kan muligvis godt overtales til at køre en lille tur.
En anden mulighed er byen Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), hvor man mellemlander på turen fra Kastrup til Nuuk. Selve byen findes stort set ikke, alle der bor der arbejder i lufthavnen. Men der findes turistture derfra - her i blandt slædehundeture. Ydermere er der mulighed for at komme en tur på indlandsisen og se moskusokser.

Periode: Midt december - start maj (sådan ca.)


#03: Scoringsgaranti

Da byggeriet blomstrer i Nuuk, findes der et hav af håndværkere heroppe. Så trænger man til lidt  opmærksomhed fra mænd, så er Daddys stedet at gå i byen! Jeg kan hvert fald nævne et par damer, der i deres periode i Nuuk ikke har holdt sig tilbage - nævner ingen navne ;o)

Periode: Altid


#04: Sejltur langs kysten

En sejltur langs vestkysten skulle være en smuk oplevelse. Man sejler med skibet Sarfaq Ittuk, der lægger til ved en række byer langs Grønlands vestkyst. Sejlturen kunne med fordel kombineres med turen til Ilulissat (for at prøve slædehundeturen). Sejlturen tager et par dage, så der er sovepladser, restaurant osv. om bord. Se evt. mere på: www.aul.gl. 

Periode: Start april - midt december


#05: Møde giraffen

I Nuuk kan man få lov til at opleve Hr. Danny Nielsen i fuld figur - WAUW!!

Periode: Altid


#06: Snescootere

Umiddelbart har jeg ikke hørt om steder, hvor man kan leje sådanne vidundere. Så det handler om at kende nogen, der ejer en. Der skal Ilulissat igen nævnes, hvor to af mine kollegaer ejer turbo-scootere. Har hørt de kan kører over 200 km/t, så vil man have fuld fart over feltet, så er denne aktivitet perfekt!

Periode: Midt december - start maj (sådan ca.)


#07: Opleve den fede lille flaske

Lader billedet tale for sig selv... Det er tilmed en Guldøl!


Og så koster den "kun" 17,50 kr. eksl. pant i Brugsen!

Periode: Altid!


#08: Jagt

I Grønland kan man købe et jagttegn for ca. 250 kr, helt uden nogen form for undervisning. Hvor man tanker bådene, har de et bredt udvalg af geværer (også lyserøde), der blot står og venter på at blive købt. Så mangler man blot en ven med en båd, og så er man klar til jagt. Alt efter hvilken årstid man jager på, er det forskellige dyr man går efter: Rensdyr, Moskusokse, Alke, Kaniner, Ræve, Sæl, Ænder mm. Så er man til vandring i fjeldet, skydevåben, blod og natur... Så er jagt lige sagen.

Periode: Start August - midt oktober (for rensdyr og moskusokser) Muligvis også en periode i foråret.


#09: Opleve grønlænderstiv!

Fuld, fuldere, fuldest, grønlænderstiv... Skal opleves!

Periode: Altid, Altid!


#10: Fisketure

Er man træt af at fiske i Danmark, hvor det er absolut umuligt at få bid!? Så tag et smut til Grønland, her er fangst-garanti! Hvis man pilker torsk/rødfisk kan man med lethed få 2-3 fisk på krogene på en gang. Så er det altså sjovt at fange fisk! Så kan man evt. grille den frisk fangede fisk på dækket af båden på turen tilbage til byen!


Lige et billede af en fræk lille rødfisk med udpoppede øjne. Som bonus er der chancer for at se hvaler på fisketure!

Periode: Start maj - slut oktober (evt. plus lidt ekstra i begge ender)


#11: Grønlandsk mad

Hval, sæl, spæk, alk, kogt mad, fiskesupper, lam, rensdyr, moskusokse mm. - Det skal prøves! Specielt er grønlandsk mad lækkert, hvis man tager på Nipisa og spenderer! 

Periode: Altid


Sidst men ikke mindst:

#12: For at bruge tid med mig

 - Need I say more?



Lidt praktisk information:

Flybilleter
Prisen for en billet til Grønland er ikke billig, dog kan de rekvireres for ca. 5500 kr. tur/retur hvis man er ude 2-3 måneder før afrejse! Tjek priser på www.airgreenland.dk

Klima
Information fra DMI


Kan absolut ikke finde et diagram, der viser antal timer med dagslys på de forskellige årstider. Men kan af erfaring fortælle, at den korteste dag er omkring 4 timer lang, med dagslys fra kl. 10:00-14:00. Den længste dag skulle derimod være 21 timer lang, med dagslys fra 3:00-24:00. 


Opsummering:

Nu handler det bare om, at I skal vælge Jeres ynglingsaktiviteter, og så kan i bare komme og besøge mig på det tidspunkt I finder mest interessant!!


(undskyld for kvaliteten af tabellen - men det bliver ikke bedre!)


onsdag den 18. januar 2012

Fordom #07: Grønlænderes eneste landtransport er slædehunde


En fordom jeg gerne vil afkræfte er Fordom #07: Grønlænderes eneste landtransport er slædehunde. Nuuk er fyldt med biler, og her findes slet ingen slædehunde! For at sikre at slædehunde forbliver af en ren race, er der lavet en regel om, at man syd for polarcirklen ikke har slædehunde men kun almindelige hunde. Nord for polarcirkler er det så omvendt. Nuuk ligger et godt stykke nord for polarcirklen og har derfor ingen slædehunde!

Lige en extra fun fact om slædehundeture, som jeg har ladet mig fortælle:
Hundene prutter som bare pokker, når de kæmper sig frem over isen – det er altså slet ikke sååå romantisk med en sådan tur!


lørdag den 14. januar 2012

Bacon

Efter mit visit i Danmark i julen gik det op for mig, hvor lidt danskere egentligt ved om Grønland. Kan ske mine venner bare er generelt dummere end resten af den danske befolkning, men tvivler jeg nu på :o) Derfor er min nye mission at berige Jer med vigtig information om Grønland... Det første jeg gerne vil bringe på banen er bacon!

I Grønland elsker de bacon! Jo mere bacon jo bedre! Som I måske kan regne ud, tager det lang tid at fragte  varer til Grønland, derfor er der tit udsolgt af varer i dagligvarebutikkerne. Det er ikke unormalt at feta,  mozarella, jordskokker og holiday-dip(!) er umuligt at opdrive. Meeeeen bacon, det løber de aldrig tør for! Der findes altid den billige variant, tulips, ternene og den i forvejen stegte fint placeret i køledisken.

Et eksempel på dette er fundet på cafeen Esmaralda i Nuuk centrum:


Cafeen serverer ligefrem en baconsauce! Denne fremragende ret forsøgte min veninde Maibritt sig med, da hun var på besøg i november. 


Dog må retten siges at være småskuffende, da det blot var almindelig flødesovs med baconstykker i - sørgeligt men sandt!


onsdag den 4. januar 2012

Back to Greenland

Så er jeg landet i Nuuk efter en fantastisk juleferie!
Blev mødt af -35 grader i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), har aldrig i mit liv følt en så bidende smerte i mine kinder og fødder. Føltes som om de var ved at falde af på den korte gåtur fra flyet til lufthavnsbygningen (Ja, i Grønland bruger man ikke gangbroer fra fly). 

Billedet er taget fra flyet fra Kangerlussuaq til Nuuk, hvor en rødlig solnedgang lyste et snebeklædt landskab op. Desværre er mit kamera på mobilen ikke lige så godt til at genskabe det skønne syn, men lidt billede må være bedre end intet billede!



Tak til alle Jer dejlige mennesker der har været med til at gøre min juleferie skøn! Glæder mig allerede til vi ses igen :o)