Jeg tror de fleste danskere forestiller sig Grønland som et goldt og råt sted, hvor planter umuligt kan gro... Ja, det var da i hvert fald, hvad jeg forestillede mig, inden jeg tog herop. Må siger, at vintermånederne ikke modbeviste det: med 2 meter sne overalt, var det lidt svært at forestille sig, at der kunne være nogen form for plantevækst, der kunne overleve vinteren. Men på magisk vis, som sneen begyndte at smelte, og solen begyndte at være oppe i døgndrift, piplede blomsterne frem i fjeldet.
Jeg havde hørt "rygter" om, at man kunne finde blåbær i fjeldet. Personligt havde jeg set tusindvis af sortebær, men ingen blåbær. Så da vi en dag gik en tur i fjeldet og fandt små buske med blåbær, ville begejstringen ingen ende tage. Grønlandske blåbær er små og fine og smager af meget mere end de store oppustede, man køber i supermarkederne i Danmark. Som min ven Søren udbrød, da han så blåbær for første gang heroppe: "Nå, så det er sådan rigtige blåbær ser ud!"
Vi plukkede en pose blåbær, som senere blev til en dejlig tærte:
