søndag den 29. januar 2012

12 gode grunde

Dette indlæg er specielt rettet til Jer skønne mennesker, som har snakket om at tage flyveren til det kolde nord for at opleve Grøndland sammen med mig. Tænker at I mangler de sidste par gode grunde til, hvorfor i skal vælge at tage mod de koldere himmelstrøg fremfor de varmere. Grundene kommer her:

#01: Ski

Som enhver anden by med respekt for sig selv, har Nuuk sine egne ski-faciliteter. Der findes to pister. Den lille pist ("børnebakken") og så den store pist der i virkeligeheden består af to pister i streg. Man kan leje ski derude for kun 200 kr. og et liftkort koster 170 kr. for en dag. Så for den nette pris af 370 kr., får man en sjov dag på ski. Desuden er der også et cafeteria, hvor man kan få lidt kaf' og en hotdog!


Ydermere har man en ret fantastisk udsigt over byen fra toppen af fjeldet.

Periode: Start januar - slut marts


#02: Hundeslædetur

Eftersom Grønland er fyldt med sne (!) er der mulighed for at køre hundeslæde. Det kræver blot en tur til Ilulissat (Jakobshavn). Der har Masanti (mit firma) et kontor og dermed også en vacant-bolig, hvor der er mulighed for overnatning. Ilulissat skulle eftersigende være en smuk grønlandsk by, fyldt med slædehunde. Desuden har min kollega Bo en flok hunde, han kan muligvis godt overtales til at køre en lille tur.
En anden mulighed er byen Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), hvor man mellemlander på turen fra Kastrup til Nuuk. Selve byen findes stort set ikke, alle der bor der arbejder i lufthavnen. Men der findes turistture derfra - her i blandt slædehundeture. Ydermere er der mulighed for at komme en tur på indlandsisen og se moskusokser.

Periode: Midt december - start maj (sådan ca.)


#03: Scoringsgaranti

Da byggeriet blomstrer i Nuuk, findes der et hav af håndværkere heroppe. Så trænger man til lidt  opmærksomhed fra mænd, så er Daddys stedet at gå i byen! Jeg kan hvert fald nævne et par damer, der i deres periode i Nuuk ikke har holdt sig tilbage - nævner ingen navne ;o)

Periode: Altid


#04: Sejltur langs kysten

En sejltur langs vestkysten skulle være en smuk oplevelse. Man sejler med skibet Sarfaq Ittuk, der lægger til ved en række byer langs Grønlands vestkyst. Sejlturen kunne med fordel kombineres med turen til Ilulissat (for at prøve slædehundeturen). Sejlturen tager et par dage, så der er sovepladser, restaurant osv. om bord. Se evt. mere på: www.aul.gl. 

Periode: Start april - midt december


#05: Møde giraffen

I Nuuk kan man få lov til at opleve Hr. Danny Nielsen i fuld figur - WAUW!!

Periode: Altid


#06: Snescootere

Umiddelbart har jeg ikke hørt om steder, hvor man kan leje sådanne vidundere. Så det handler om at kende nogen, der ejer en. Der skal Ilulissat igen nævnes, hvor to af mine kollegaer ejer turbo-scootere. Har hørt de kan kører over 200 km/t, så vil man have fuld fart over feltet, så er denne aktivitet perfekt!

Periode: Midt december - start maj (sådan ca.)


#07: Opleve den fede lille flaske

Lader billedet tale for sig selv... Det er tilmed en Guldøl!


Og så koster den "kun" 17,50 kr. eksl. pant i Brugsen!

Periode: Altid!


#08: Jagt

I Grønland kan man købe et jagttegn for ca. 250 kr, helt uden nogen form for undervisning. Hvor man tanker bådene, har de et bredt udvalg af geværer (også lyserøde), der blot står og venter på at blive købt. Så mangler man blot en ven med en båd, og så er man klar til jagt. Alt efter hvilken årstid man jager på, er det forskellige dyr man går efter: Rensdyr, Moskusokse, Alke, Kaniner, Ræve, Sæl, Ænder mm. Så er man til vandring i fjeldet, skydevåben, blod og natur... Så er jagt lige sagen.

Periode: Start August - midt oktober (for rensdyr og moskusokser) Muligvis også en periode i foråret.


#09: Opleve grønlænderstiv!

Fuld, fuldere, fuldest, grønlænderstiv... Skal opleves!

Periode: Altid, Altid!


#10: Fisketure

Er man træt af at fiske i Danmark, hvor det er absolut umuligt at få bid!? Så tag et smut til Grønland, her er fangst-garanti! Hvis man pilker torsk/rødfisk kan man med lethed få 2-3 fisk på krogene på en gang. Så er det altså sjovt at fange fisk! Så kan man evt. grille den frisk fangede fisk på dækket af båden på turen tilbage til byen!


Lige et billede af en fræk lille rødfisk med udpoppede øjne. Som bonus er der chancer for at se hvaler på fisketure!

Periode: Start maj - slut oktober (evt. plus lidt ekstra i begge ender)


#11: Grønlandsk mad

Hval, sæl, spæk, alk, kogt mad, fiskesupper, lam, rensdyr, moskusokse mm. - Det skal prøves! Specielt er grønlandsk mad lækkert, hvis man tager på Nipisa og spenderer! 

Periode: Altid


Sidst men ikke mindst:

#12: For at bruge tid med mig

 - Need I say more?



Lidt praktisk information:

Flybilleter
Prisen for en billet til Grønland er ikke billig, dog kan de rekvireres for ca. 5500 kr. tur/retur hvis man er ude 2-3 måneder før afrejse! Tjek priser på www.airgreenland.dk

Klima
Information fra DMI


Kan absolut ikke finde et diagram, der viser antal timer med dagslys på de forskellige årstider. Men kan af erfaring fortælle, at den korteste dag er omkring 4 timer lang, med dagslys fra kl. 10:00-14:00. Den længste dag skulle derimod være 21 timer lang, med dagslys fra 3:00-24:00. 


Opsummering:

Nu handler det bare om, at I skal vælge Jeres ynglingsaktiviteter, og så kan i bare komme og besøge mig på det tidspunkt I finder mest interessant!!


(undskyld for kvaliteten af tabellen - men det bliver ikke bedre!)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar