Into the wild

Efter en hel weekend i en hytte i den grønlandske natur, forstår jeg virkelig hvad folk forelsker sig i heroppe... Selvom en hytte uden toilet, elektricitet og rindende vand normalt ville skræmme mig, så overvandt mit nye frilufts-jeg mit gamle forfængelige storbypige-jeg, og jeg forlod civilisationen (kan man kalde Nuuk det?) med en flok skønne mennesker.

Vi sejlede afsted i Molly - Bjarkes båd - fredag efter arbejde, og var først i hytten efter mørkets frembrud. Trods en lidt kaotisk ankomst med høje bølger, mørke og en meget kold hytte, endte fredag aften ret fantastisk med: chili con carne, Tegn og Gæt, vin, grønlandsk kaffe, øl, og så lidt mere grønlandsk kaffe. 

Skulle nogen være så uheldige ikke at vide hvad grønlandsk kaffe er, kan jeg informere om, at det er: Kaffe, Kahlua, Wiskey, Gran Marnier og flødeskum i en stor skøn samsurium!

Lørdag gik med brunch, en vandretur i fjeldet (med skydevåben), en laaang middagslur og bålhygge:

Fra højre: Sofie, Bjarke, Anne, Thomas, Jacob, Thomas, Danny og mig (forklædt som friluftstøjte).

Virkelig fantastisk at sidde i minusgrader omkring et bål, med nordlyset stående over hovedet:

Nederste billede viser hytten, bålet og nordlyset... Fuldstændig vanvittigt hvordan buldermørket i fjeldet fik nordlyset til at fremstå tydeligt. Lørdag aften gik som fredag med indtagelse af flydende varer og hygge.

Søndag sov hytten længe, og da vi omsider vågnede, stod solen allerede højt på himlen. Endte med at sidde det meste af middagen på terrassen i solen, fuldstændig fantastisk så meget solstrålerne varmede. På sejlturen tilbage mod Nuuk forsøgte vi os på at varme æbleskiver på grillen - absolut ingen succes, da smagen af røg ikke komplimenterer den søde velkendte smag af "jul".

Alt i alt: Absolut fantastisk weekend!

Blok P

Kendt som stedet der huser ca. 1% af Grønlandsk befolkning. Boligblokken er kun 5 etager høj, til gengæld er den over 200 meter lang og har i længden 64 lejligheder.

Boligblokken blev bygget i 1965 i forbindelse med Danmarks forsøg på at modernisere Grønland. Man ville flytte de små bygder ind til byerne, da de ansås for at være urentable, usunde og umoderne. Inuitternes livsstil i bygderne var så langt fra det liv, de ankom til i Nuuk. Dette skabte en del problemer; inuitterne havde ikke plads til deres fiskegrej og opbevarede det derfor gerne i brandveje. Et andet eksempel er de mange problemer, der var med stoppede afløb. Inuitterne skar deres fisk i stykker i det eneste rimelige sted i lejlighederne de kunne finde: nemlig i badekarrene.

Blok P ligger placeret midt i Nuuk (næsten lige ved siden af den elskede Brugseni), og Selvstyret har derfor planer om at rive boligblokken ned i efteråret 2011, og bygge et nyt centralt byområde på grunden. Man er derfor ved at flytte folk ud fra blokken, der trods sit faldefærdige udseende, stadig huser en del af Nuuks fattigere befolkning.

Hver dag er en nordlys dag!

I Nuuk er der nordlys hver aften! Dog kan det være overskyet eller for lyst (gadelys osv) til, at man kan se det. Igår var skyerne borte og himlen så således ud:

Nigerleq

Så har jeg omsider fået internet i huset på negerbenet, og blogindlæg er igen en mulighed!

Flyttede omsider ind i min lille grønne villa først på måneden, må sige det efterhånden var tiltrængt efter 1½ måned på kontoret! Savner dog lidt at kunne stå op kl. 7.55 uden at komme for sent på arbejde til kl. 8.00.

Vil sige, at det var en lidt ambivalent følelse at få alle mine ting igen. Min første reaktion var stor glæde over at gense mine ting - specielt at få alle mine sko bragte mig tilnærmelsesvis i en tilstand af lykke (at der så ugen efter faldt så meget sne, at rundt regnet ALLE par er ubrugelig, er en anden snak)! Derefter kom en stor følelse af afmagt og fortvivlelse. Sådan at se alle mine ting i det grønlandske, fik mig lidt til at indse, at jeg rent faktisk er flyttet herop. Det lyder måske banalt og åndsvagt, men indimellem rammer virkeligheden en hårdt og klart! Næste sindstilstand var: "Fåk, jeg kan ikke overskue udpakningen!", tror det var dette syn, der medførte det: 

Da jeg endeligt fik taget mig sammen til at påbegynde udpakningen, steg humøret betydeligt! Til sidst føltes det faktisk helt som juleaften, hvor man spændt pakker gaver op.

Endte dagen med at tage til en mini grønlandsk festival i Katuaq, hvor bl.a Nanook spillede. Skøn aften!