Flyveturen fra Kastrup til Kangerlussuaq gik smertefrit og hurtigt. Business Class må siges at have sine fordele, med meget benplads, stole der kan bevæges i 6 forskellige retninger for at give den mest optimale (sove)stilling, forholdsvis lækkert mad med dertilhørende drikkelse. Her blev der selvfølgelig både tilbudt øl, vin, Gammel Dansk og Jâgermeister til MORGENMADEN!
På kortet er min flyvetur indtegnet, og som det kan ses er det ikke ligefrem den mest ligefremme vej, jeg har taget. Grunden til at flyet først tager til Kangerlussuaq er, at det ligger længere inde i landet, hvilket medfører mindre tåge og dermed færre aflysninger af flyafgange. Jeg havde en del timer at slå ihjel i Kangerlussuaq, så gik en tur gennem "byen" (ca. 500 indbyggere) - så bl.a. en mand der havde stillet et bord op foran supermarkedet. På bordet havde han klasket dagens fangst i form af bunker af muskos-/rensdyrkød, som han solgte til de forbipasserende:
Sidste billede er bare et stemningsbillede - har pt intet kamera, så min mobil er all I've got! |
Flyet fra Kangerlussuaq er utvivlsomt det mindste fly jeg nogensinde har været på – gætter på den havde en kapacitet på ca 45 passagerer. Derudover larmede flyet dobbelt så meget som store fly, og den var voldsomt modtagelig overfor vindstød og vejr. Kort sagt en yderst interessant flyvetur!
Det søde lille fly <3 |
Da jeg endelig ankom til Nuuk stod min kollega Bjarke i lufthavnen og ventede på mig. Han gav en hurtig lille køretur rundt i byen, og kørte mig derefter ned på kontoret. Kontoret har et lille værelse, som jeg skal bo i, indtil de finder noget permanent til mig. På kontoret mødte jeg de fleste af mine andre kolleger: Jonas, Niels og Martin. Sidstnævntes job er det jeg overtager, så i anledningen af hans sidste dag, havde han hentet flødekage og sodavand.
Fredagsøl skal der til, så vi tog på Daddys / Bryghuset og drak lokale øl. Endte faktisk med at være der hele aftenen, hvor jeg blev præsenteret for kontorets søde vennekreds. Jeg mødtes også med Rikke, Katrine og Ida der alle er ingeniørpraktikanter heroppe. Hvem siger forresten at Grønland er kedelig? Mødte både Kenneth (tvillingebror til Ronnie) fra Paradise Hotel og den gut (søofficer og en ægte gentleman) der er Christina fra For Lækker til Love's date i afsnit 10.
Kenneth (Paradise Hotel) og Christina (For Lækker til Love) |
Endte aftenen ved en 2-tiden, godt vissen og godt træt efter dagens strabadser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar