Counting the days...

Sidst i  november modtog jeg en pakke med posten fra min søde veninde (og personlige stylist) Pia. Pakken indeholdte følgende pakkekalender med 19 gaver... Én gave for hver dag i december jeg skulle være i Grønland.

Som det kan ses ud fra nedenstående billede, så er der kun én gave tilbage i pakkekalenderen, hvilket betyder jeg meget snart vender næsen mod Danmark :o)

Vi ses den 20. december i Danmark!

1. søndag i advent

Intet passer bedre til det grønlandske kolde vejr end jul, og derfor var det også med et lettelses suk, da 1. søndag i advent omsider indtrådte = endeligt tid til lovligt at være i julestemning!!! Dagen blev fejret hos Jesper, Kris(tine) og deres søn Frederik med en ordentligt omgang julebag!

Efter mange timer med vaniliekranse, pebernødder, havregrynskugler, marcipan, æbleskiver, chokoladekringler, konfekt og syning begav selskabet sig til Nuup qeqqani (grønlandsk for: Nuuk's midte).

Her var en stor del af Nuuks beboere samlet på fodboldbanen ved Blok P, hvor det årlige "Juletræet tændes"-event fandt sted. Til eventet fik vi fint besøg af intet mindre end: JULEMANDEN!

Julemanden kom kørende på en dejlig ATV'er med rotorblink og hele moletjavsen... Ud med gamle kedelige julemand i kane med rensdyr og ind med nye fart over feltet julemand med en maskine med ordentlige hestekrafter mellem benene! Julemanden talte så ned fra 5, og julen blev skudt ind aka lys i juletræet:

Hold da op så hyggeligt!!

Besøg fra Danmark

Efteråret har forlængst lagt sig over Nuuk... Med efterår mener jeg nok nærmere, det der svarer til en meget kold dansk vinter! Typisk set vejrudsigten ud som følgende: 

Bemærk venligst hvordan solen kun er ved kl. 12 - Så få timer er solen på himlen i øjeblikket. Det mørke vejr og de mange isfjelde (også kaldet isbjerge på romantiseret sprog) betyder at sejlsæsonen heroppe er ovre, og derved en stor del af turistattraktionerne forsvundet...  Det kolde vejr og vinden betyder, at det er for koldt at gå rundt i byen... Nuuks placering nord for polarcirklen betyder ingen slædehunde... For lidt sne betyder en lukket skibakke og ingen mulighed for at køre snescooter... Så er spørgsmålet bare, hvad fordriver man så tiden med, når ens veninde er så fantastisk dejlig at komme på besøg alligevel? 

Ja her får i svaret!

1) Man finder en legetøjshest og placerer veninden på den:

2) Man råber: "Vildere!"

3) Fortsætter råberiet: "Højere!"

4) Griner af damen, der tydeligvis ikke aner, hvordan man styrer den hest!

5) Tjekker hun er ok!

Strømafbrydelse

Af en eller anden grund, så har Nukkissiorfiit (Grønlands el- og fjernvarme forsyning) valgt at være fuldstændigt uduelige det sidste stykke tid. Hvert fald kan antallet af strømafbrydelser ikke længere tælles på en hånd. Spørgsmålet er så, hvad pokker man laver i et hus i Nuussuaq helt alene, med en slukket oliekedel, så der hverken er el, varme eller vand i hytten!? Man leger da med sit kamera og syer sælluffer i skæret fra stearinlys!!

I kombination med leg med kamera kommer lige en tour i min stue... Det skal nemlig siges, at det i øjeblikket er -10 grader udenfor, og tager man den såkaldte chill-faktor med, så er der -20 grader - og dermed er det altså absolut ikke vejr til at bevæge sig udenfor i! Så billeder indendøre af min stue det blev!

Det grønlandske islæt i mit hjem må blive ved dette halve rensdyr gevir, der hænger over min reol.

Ok, stenede måske lidt rigeligt med kamerafunktionerne... men hvert fald ses her i rystet tilstand mine meget farverige spisebordsstole med dertilhørende lammeskind!

Resultatet af aftenens syning - er færdigt par sælskindsluffer!

Into the wild

Efter en hel weekend i en hytte i den grønlandske natur, forstår jeg virkelig hvad folk forelsker sig i heroppe... Selvom en hytte uden toilet, elektricitet og rindende vand normalt ville skræmme mig, så overvandt mit nye frilufts-jeg mit gamle forfængelige storbypige-jeg, og jeg forlod civilisationen (kan man kalde Nuuk det?) med en flok skønne mennesker.

Vi sejlede afsted i Molly - Bjarkes båd - fredag efter arbejde, og var først i hytten efter mørkets frembrud. Trods en lidt kaotisk ankomst med høje bølger, mørke og en meget kold hytte, endte fredag aften ret fantastisk med: chili con carne, Tegn og Gæt, vin, grønlandsk kaffe, øl, og så lidt mere grønlandsk kaffe. 

Skulle nogen være så uheldige ikke at vide hvad grønlandsk kaffe er, kan jeg informere om, at det er: Kaffe, Kahlua, Wiskey, Gran Marnier og flødeskum i en stor skøn samsurium!

Lørdag gik med brunch, en vandretur i fjeldet (med skydevåben), en laaang middagslur og bålhygge:

Fra højre: Sofie, Bjarke, Anne, Thomas, Jacob, Thomas, Danny og mig (forklædt som friluftstøjte).

Virkelig fantastisk at sidde i minusgrader omkring et bål, med nordlyset stående over hovedet:

Nederste billede viser hytten, bålet og nordlyset... Fuldstændig vanvittigt hvordan buldermørket i fjeldet fik nordlyset til at fremstå tydeligt. Lørdag aften gik som fredag med indtagelse af flydende varer og hygge.

Søndag sov hytten længe, og da vi omsider vågnede, stod solen allerede højt på himlen. Endte med at sidde det meste af middagen på terrassen i solen, fuldstændig fantastisk så meget solstrålerne varmede. På sejlturen tilbage mod Nuuk forsøgte vi os på at varme æbleskiver på grillen - absolut ingen succes, da smagen af røg ikke komplimenterer den søde velkendte smag af "jul".

Alt i alt: Absolut fantastisk weekend!

Blok P

Kendt som stedet der huser ca. 1% af Grønlandsk befolkning. Boligblokken er kun 5 etager høj, til gengæld er den over 200 meter lang og har i længden 64 lejligheder.

Boligblokken blev bygget i 1965 i forbindelse med Danmarks forsøg på at modernisere Grønland. Man ville flytte de små bygder ind til byerne, da de ansås for at være urentable, usunde og umoderne. Inuitternes livsstil i bygderne var så langt fra det liv, de ankom til i Nuuk. Dette skabte en del problemer; inuitterne havde ikke plads til deres fiskegrej og opbevarede det derfor gerne i brandveje. Et andet eksempel er de mange problemer, der var med stoppede afløb. Inuitterne skar deres fisk i stykker i det eneste rimelige sted i lejlighederne de kunne finde: nemlig i badekarrene.

Blok P ligger placeret midt i Nuuk (næsten lige ved siden af den elskede Brugseni), og Selvstyret har derfor planer om at rive boligblokken ned i efteråret 2011, og bygge et nyt centralt byområde på grunden. Man er derfor ved at flytte folk ud fra blokken, der trods sit faldefærdige udseende, stadig huser en del af Nuuks fattigere befolkning.

Hver dag er en nordlys dag!

I Nuuk er der nordlys hver aften! Dog kan det være overskyet eller for lyst (gadelys osv) til, at man kan se det. Igår var skyerne borte og himlen så således ud:

Nigerleq

Så har jeg omsider fået internet i huset på negerbenet, og blogindlæg er igen en mulighed!

Flyttede omsider ind i min lille grønne villa først på måneden, må sige det efterhånden var tiltrængt efter 1½ måned på kontoret! Savner dog lidt at kunne stå op kl. 7.55 uden at komme for sent på arbejde til kl. 8.00.

Vil sige, at det var en lidt ambivalent følelse at få alle mine ting igen. Min første reaktion var stor glæde over at gense mine ting - specielt at få alle mine sko bragte mig tilnærmelsesvis i en tilstand af lykke (at der så ugen efter faldt så meget sne, at rundt regnet ALLE par er ubrugelig, er en anden snak)! Derefter kom en stor følelse af afmagt og fortvivlelse. Sådan at se alle mine ting i det grønlandske, fik mig lidt til at indse, at jeg rent faktisk er flyttet herop. Det lyder måske banalt og åndsvagt, men indimellem rammer virkeligheden en hårdt og klart! Næste sindstilstand var: "Fåk, jeg kan ikke overskue udpakningen!", tror det var dette syn, der medførte det: 

Da jeg endeligt fik taget mig sammen til at påbegynde udpakningen, steg humøret betydeligt! Til sidst føltes det faktisk helt som juleaften, hvor man spændt pakker gaver op.

Endte dagen med at tage til en mini grønlandsk festival i Katuaq, hvor bl.a Nanook spillede. Skøn aften!

Fordom #05: Grønlændere har rådne tænder

Blev overfaldet af en fuld grønlandsk kvinde forleden i byen, hun ville egentligt bare snakke, men havde lidt problemer med at forstå begrebet intimsfære. Så hendes ansigt var ca 10 cm fra mit det meste af vores samtale, hvilket medførte, at jeg havde frit udsyn til hendes halvt ikke eksisterende tænder. Hun er ikke det eneste grønlændereksempel på uhygiejniske tænder - der findes rigtig mange af dem heroppe. Det undrer mig sådan set lidt, for som sagt er tandlægen gratis (ligeså vel som medicin, kondomer og P-piller er det). Til gengæld går der også de ondeste rygter om tandlægen ude i byen. Det siges bl.a. at de hiver ens tænder ud uden at spørge først! Måske er det netop disse rygter, der afskrækker folk fra at gå til tandlægen. Ved endnu ikke helt om jeg tør tage til den gratis, det må tiden vise. Privatklinikken findes jo også!

Downtown Nuuk

Så er tiden kommet til at præsentere Nuuk centrum - der hvor tingene sneer! Centrum må uden tvivl defineres som værende foran Brugsen, hvor bilerne døgnet rundt står tætparkeret på parkeringspladsen, hvor fangere prøver at sælge dagens fangst, hvor man kan købe sælluffer og striksager og hvor sutterne hænger ud (specielt omkring d. 1. i måneden).

Brugsen i Nuuk er noget helt særligt, først og fremmest er det den brugs der sælger allermest. Derudover er den kongerigets største og sidst men ikke mindst er det den Brugs i Europa, der sælger mest tyggegummi. Den har intet mindre end 175 ansatte og er i hele to etager - som sagt noget helt unikt!

Billederne er taget søndag middag - altså på et meget dødt tidspunkt. Normalt ville det vrimle med folk på pladsen foran Brugsen, og det lysregulerede fodgængerfelt ville have mange ventede ved sig:

Personligt har jeg aldrig set andre lysreguleringer kun til ære for et fodgængerfelt, så jeg er slemt glad ved denne.

Et andet vigtigt punkt i Nuuk's midtby er TV-tårnet aka. bygningen der indeholde posthuset. Posthuset er et meget besøgt sted i Nuuk, for postvæsenet omdeler kun post en gang i ugen, så stort set alle har en postboks.

Et fantastisk stykke arkitektur i form af en grå klods - foruroligende nok er det en nyere bygning, der er bygget efter årtusindeskiftet. 

Der findes ingen sæler på Grønland!

Jeg er nu 100% af den overbevisning, at der ikke findes sæler på Grønland! Jeg har hvert fald ingen set, og har faktisk ledt efter dem! Tilgengæld findes der flotte solnedgange:

... Dumme sæler!

Sjov og ballade In the City of Nuuk

Synes lige at Markus's 30 års fødselsdag fortjener et lille indlæg. Som den flotte pebersvend han nu engang er, havde hans kammerater (Bjarke, Danny osv.) arrangeret lidt sjov i anledningen. I stedet for kun at opsætte en traditionel peberkværn, havde De (i disse valgtider) ophængt valgplakater i byen. Partiet blev kaldt ”Liste Pik” og havde slogans som: ”Gratis patter til alle”, ”Godt havmiljø er, når der er benzin på båden!”, ”Færre torsk i havet, flere sild i byen” og ”Vi garantere opsvinget”.

Det skal her siges at der i Nuuk stort set ingen valgplakater hænger, da partierne slet ikke har budget til det. Derfor hænger Markus' plakater ret alene i bybilledet, og har derved fået tiltrukket sig en del opmærksomhed. Faktisk så meget opmærksomhed, at det både blev nævnt i nyhederne på KNR og i ugeavisen Sermitsiaq. Omtalen kan læses her: http://sermitsiaq.ag/node/107104 . Om det er store nyheder, eller om der bare sker for lidt i Nuuk, det kan diskuteres ;o)

Her er vidst det passende tidspunkt lige at ytre min utilfredshed omkring valget: Jeg er blevet umyndighedsgjort, da jeg ikke har boet i Grønland et halvt år, kan jeg ikke stemme heroppe. Jeg kan heller ikke stemme i Danmark, da jeg jo ikke bor der længere. Dybt dybt uretfærdigt! Jeg vil have min demokratiske ret tilbage!

Min fødselsdag

Så blev min første fødselsdag på Grønland afholdt. En ganske almindelig torsdag med godt traditionelt grønlandsk vejr med masser af regn og storm. Aftenen blev tilbragt på Sømandshjemmet, der serverer dagens ret for 55kr. Dagens menu: Flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål. Et snasket, tykt, fedtet og helt igennem fantastisk måltid!

Den helt store nyhed må klart være, at jeg omsider har fået købt mig et lækkert spejlreflekskamera! Tog en forholdsvis hurtig beslutning i en butik i dag, efter at have snakket med en rar ekspedient. Det blev en Nikon D3100, da man der fik mest for pengene. Glæder mig som et lille barn til at komme ud og lege med det !

Grunden til jeg valgte at tage pigerne med på sømandshjemmet er, at hver fredag til middag tager mine kolleger fra Masanti og jeg ned og mødes med slænget. Sagt på en anden måde, så er det mig og alle mændene. Men det er en ganske hyggelig tradition, hvor man kan få diskuteret ugens hændelser og weekendens planer. Pigerne var lidt misundelige over aldrig at have været på dette fantastiske sted, så derfor tog jeg dem med i dagens anledning!

QAQQAT ALANNGUI – Skygger i fjeldet

Så har jeg endnu engang været i biografen i Katuaq – Grønlands kulturhus. Denne gang så vi den grønlandsk gyser: ”Skygger i Fjeldet”. Filmen handler om det grønlandske fænomen qivittoq, som betyder fjeldgænger. Filmen er efter sigende noget af det bedste grønlandske, der er lavet! Vil sige jeg var underholdt hele vejen igennem, og at jeg da også fik skreget af overraskelsessegmenterne. Havde dog også nogle seriøse grineture under filmen, for der er grænser for, hvor uhyggelig en mand i sælskindstøj reelt ser ud!

Det sjove ved filmen er, at grønlændere tror dybt og inderligt på begrebet fjeldgænger. Det er historier de er vokset op med, og derfor en tro der sidder dybt i dem. En fjeldgænger er en person der har valgt eller er blevet tvunget til at leve en eneboertilværelse i fjeldet. Det siges at de kan antage dyrelignende træk, som overudviklede sanser og ekstrem hurtighed, og at de efter døden levede viderer som spøgelser. I dagens Grønland tilskrives fjeldgængere stadig uforklarlige hændelser. En lille historie om min chef Knud går på, at han en dag var taget ud i sin hytte på fjeldet. Han havde hørt nogle underlige lyde, men havde ikke tænkt videre over det. Da han kom hjem, fortalte han sin kone og venner om lydene, og da en ven for sjovt sagde: ”Det var nok bare en fjeldgænger!”, turde konen ikke tage ud i hytten 3 uger efter.

Tillykke Ida !

Så blev det igen tid til at fejre fødselsdag på Grønland - denne gang var det Ida's. For at prøve noget nyt tog vi på Café Esmeralda for at spise Brunch. 

125 kr. for denne skønne tallerken med dertilhørende ad libitum Kaffe - slet ikke så ring' endda!

Bagefter tog vi i Multi-hallen hvor der var messe, eller rettere var det butikker i byen der havde udsalgsvarer med. Endte faktisk med at blive positivt overrasket over udvalget, da mærker som Flying A, Just Female og Bibi Chemnitz var repræsenteret. Endte derfor også med en "flot" striktrøje med Selvstyrets logo og et par lædershorts. Førstnævnte ryger i kategorien praktisk, og det gør sidstnævnte bestemt ikke!

Mit kommende hus...

Så er det faldet helt på plads med min kommende bolig heroppe. Kommer til at bo i et område der hedder Nuussuaq i et lille dobbelt hus - området har sq sit eget postnummer!! Jeg får den ene del og Bølle får den anden. Bølle er en medarbejder De hiver ned fra Vores Maniitsoq IT-afdeling. Det eneste jeg har af huset er en flot lille plantegning:

Kan fortælle at huset er grønt og mægtig hyggeligt!! Glæder mig mægtigt til 1. okt. hvor der er indflytning!

Selv sønderjydere ville befinde sig godt i det kolde nord...

I Pisiffik (det store grønlandske supermarked) kan man købe noget så delikat som Sønderjydsk Kål, til den nette pris af 19.95,- 

Så bare rolig Nynne - I sønderjyder ville sagtens kunne immigrere til Grønland :o)

Grønlandsk TV - KRN

Den grønlandske TV-kanal er en god blanding mellem DR1, TV2 og grønlandsk lokal-tv. Kanalen skifter mellem programmerne på kanalerne som de nu lige synes, og de normale danske reklamer er udskiftet med grønlandske reklamer. Reklamer der er uden lyd, og som minder mere om plakater. For at der ikke bare skal være helt stille, så har de valgt at spille sange ind over, indtil videre har jeg hørt kunstnere som Muse, Anne Linnet og Jessie J. Lige en lille optagelse:

Nipisa

I anledningen af Katrines fødselsdag, tog praktikant-damerne og jeg ud for at spise fint. Nipisa (som betyder stenbider) er Grønlands fineste og dyreste spisested og forventningerne var derfor høje! Det der beskriver oplevelsen bedst må være menuen, so here you go':

Appetizer

Røget hval, rensdyrspølse og avokadomos

Forret 1

Laks overhældt med appelsinsauce med sprødt rugbrød og grønt på toppen

Forret 2

Helleflynde og kammusling med aubergineskiver, langtidsbagt tomat og hele rejer serveret med mornaysauce.

Forret 3

Tvebakke med røget grønlandsk lam og couscous med kapers på toppen.

Hovedretten

Rensdyrsmedaljon i persille, moskusokse svøbt i røget skinke, skiver af rensdyrschorizo, stegte svampe, blomkålsmos, ærter og majroe. Ved siden af blev der serveret en lille portion brændende kærlighed,

Dessert:

Jordbær og rabarber: Jordbær creme brulee, friske jordbær, tørrede jordbær, jordbær og rabarber sorbet og rabarberkompot.

Bemærk hvordan antallet af knive og gafler stille og roligt svinder ind efterhånden som retterne er spist! Det store spørgsmål er så, om stedet levede op til forventningerne, og her må svaret være: JA!!

Allan

Mit første møde med Allan skete tilbage i 2003 på Salling Ungdomsskole. Allan blev introduceret til mig af min veninde Pia Ankjær Poulsen, og han blev hurtigt et kærkomment bekendtskab.

 Helle Heide    -     Pia A Poulsen & Allan    -     Mig!

Mine tydeligste minder om Allan er klart fra vores efterskoletur til Berlin, hvor Allan stort set var med overalt – også den dag vi var i Zoo Berlin. På billedet herunder ses en glad Allan og hans artsfæller:

Fordelen ved at tage Allan med på min rejse er, at han tidligere i følgeskab med Pia har været i Kangerlussuaq. Han er altså den eneste pingvin i hele verden, der er kendt i det grønlandske!

<3 Allan <3

Just another sunny day

Med en vejrudsigt der lovede 10 ^oC og solskinsvejr drog min kollega Bjarke, hans ven Jakob, Jakob's forældre og jeg på sejltur. Sidste gang fik jeg ikke et billede af Bjarkes båd med, men denne gang skal I ikke snydes for det skønne syn af Molly:

På vej væk fra Nuuk skete der noget helt fuldstændig fantastisk – en mindre flok pukkelhvaler havde valgt at slappe af i vandoverfladen!!

Ved ikke om I kan fornemme hvor tæt hvalen er på os! Det skal altså siges, at billedet er taget med min HTC telefon, der absolut ikke kan prale af at have en fantastisk zoom-funktion. Vi var rent faktisk så tæt på, at man kunne høre vandsprøjtet, og vi fik tilmed hvalsnot i hovedet! Det var den vildeste oplevelse at se så kæmpe store dyr på så tæt hold. Optog også denne film, hvor hvalen er så fræk at blotte sin halefinne:

Efter at have sejlet rundt efter hvalerne en times tid, sejlede vi ind i kobbefjorden, her mødtes vi med Thea - Markus's båd. Drengene fik skudt lidt efter Store Malene (et stort fjeld) og en plastikflaske i vandet - boys will be boys! Nå ja, jeg fik da også lov til at prøve :o)

På vej tilbage pilkede vi torsk fra båden. Man pilker ved at sænke en snøre med 4-5 kroge til bunds, så hiver man stille og roligt op og ned i snøren, indtil man mærker modstand. Det tager nok gennemsnitligt en til to minutter til torskene har bidt på. Så hiver man stille og roligt snøren op af det 30 meter dybe vand – og wupti, så er der torsk. Første gang jeg sank min til bunds, var der tre fisk på – den var pænt hård at hive op! Og her kom dagens helt store udfordring så, jeg skulle selv dræbe, afkroge og opsprætte torskene. Var seriøst ved at dø af skræk, men på en eller anden måde klarede jeg det. Der går nok lidt tid, før jeg lærer at skære rigtig flotte torskefiletter – men al begyndelse er vel svær!

Her ses de tre torsk og håndtaget ved den forreste fisk er "fiskestangen" man pilker med.

Dagens fangst i filetter :o)

Til slut må dagens vise ord være: Der er klart en grund til at torsk er et synonym for fjols og fæ – de kæmper stort set ikke imod og bider på hvad som helst.

Forklædt som fjeldabe

Efter en begivenhedsrig bytur fredag aften, hvor en flok ladyboys, en tudende homoseksuel og Kenneth fra Paradise Hotels stadige tilstedeværelse i Nuuk skal nævnes, tog praktikant pigerne og jeg en tur i fjeldet. Jeg havde udstyret mig med vandresko, min smarte Masanti-jakke og Allan, og jeg var derfor parat til Lille Malenes udfordringer.

Kan godt være at Lille Malene både af navn og af umiddelbar udseende ikke ser så skræmmende ud, men for fire små århusianske tøser med tømmermænd, var det altså noget af en gåtur.

Bjerget er Lille Malene, hus-klatten er Nuuk

Der findes ingen stier i fjeldene, så det handler bare om at komme op! Det var ret vildt at opleve, hvordan det på 5 minutter pludseligt var tåget over det hele. På et tidspunkt blev vi da helt i tvivl om, hvilken retning byen var, man kunne slet ikke kigge ned – selv Allan var forvirret.

Vi sluttede aftenen af hos Katrine, der bor ved foden af Lille Malene i den nye bydel ved navn Qinngorput (udtales Krængerput). Her spiste vi aftensmad og fladede ud på sofaerne med alt for mange kilo snacks og film - Velfortjent efter dagens vandring!

Fordomme

Ethvert folkefærd har fordomme om dem. Danske unge drikker for meget, larmer og er racistiske, svenskerne vrøvler og har en bestemt frisure, mens kineserne er små, flittige og spytter meget. Men sjældent er der set er folkefærd, med så mange fordomme om sig, som grønlænderne:

Fordom #01: Grønlændere er ALTID fulde

Dette er nok den mest almindelige fordom om grønlændere. Vi har alle set grønlændere sidde i Mølleparken i Århus og drikke øl til langt ud på natten, for derefter at gå ned på værestedet på Nørregade for at sove rusen ud. Grønlændere der stadig bor i Grønland slipper heller ikke for denne fordom. På lønningsdagen tager de straks en taxa ned til den nærmeste Super Brugs for at købe øl, og efterlader gerne børn uvogtede. Midt på måneden tager de bussen derned, mens de sidst på måneden overhovedet ikke har råd til hverken øl eller mad. Er det virkelig nutidens Grønland? Drikker de mere end danskere? Og hvor stiv er grønlænderstiv egentligt?

Fordom #02: Grønlændere drikker KUN Guldøl

Denne fordom hænger ganske vist sammen med den første fordom, men jeg synes dog den fortjener et punkt for sig selv. Rygtet siger at de drikker det, da det er den billigste måde at blive fuld på, men passer det? Flere procenter for samme pris, er det vejen frem for grønlændere?

Fordom #03: Grønlændere tjener ALLE deres penge på at samle pant

Knallerter fyldte med plastposer med pant styret af en grønlænder, er ikke et uvant syn i Danmark. De kære flaskejægere har opdelt parkerne mellem sig, og er døgnet rundt på jagt efter lidt ekstra kroner at tjene. Lever grønlænderne i Grønland også af pant? Har de opdelt byen mellem sig, så hver får et lille areal at samle på?

Fordom #04: Grønlændere begår selvmord i et væk

Alle grønlændere er ulykkelige og derfor begår de selvmord! Om det er på grund af mørket eller for meget druk, det vides ikke. Er selvmordskoten virkelig højere i Grønland end i andre lande? Sandheden skal frem!

Fordom #05: Grønlændere har rådne tænder

Tandløse smil fra et skævøjet ansigt er hverdagssyn. Men hvordan kan det egentligt være, når tandlægen er gratis i Grønland? Er de meget tandlægeskræk? Findes der overhovedet tandlæger i bygderne?

Fordom #06: Grønlændere elsker at dræbe babysæler

Tilbage i 1980erne lavede Greenpeace en stor kampagne om, hvordan grønlænderne dræbte små babysæler med køller og skabte derved stor foragt for sælskind. Dette fik uheldige følger for det grønlandske fangersamfund, der mistede en masse penge, da efterspørgslen på sælskind forsvandt. Verden var imod denne inhumane måde at dræbe små uskyldige sæler på, og den dag i dag svirrer rygterne stadigt! Men hvad er sandheden?

Fordom #07: Grønlænderes eneste landtransport er slædehunde

Med billedet af en grønlænder kommer billedet af hundeslæder også ofte frem. Søde bamsede hunde der tonser over isen, trækkende på en stor slæde med en pelsklædt kusk med pisk. Er det hverdag på grønland? Og er slædehunde virkeligt så nuttede i virkeligheden, som de ser ud på billeder?

Fordom #08: Grønlændere er kriminelle og voldelige:

Der begås seks gange så meget vold på Grønland som i Danmark, og drabshyppigheden er også uhyggeligt meget højere. Rygterne siger, at det typisk er folk, der kender hinanden, der i en uenig stund slår hinanden ihjel. En historie går på, at der i en lille bygd langt oppe mod nord, boede tre mennesker. Den ene kom til at slå den anden ihjel og måtte derved i fængsel – så for en periode boede der kun en i bygden. Er kriminalitet stadig et problem? Og er det noget jeg kommer til at opleve i min hverdag i Nuuk?

Til dette indlæg er det vigtigt for mig at pointere, at det ikke er mine fordomme jeg har nedskrevet – blot noget, som nogen har hørt fra nogen, der kender én... I ved!

En typisk grønlænder, eller!?

Biografen

Der findes én biograf i Nuuk med én sal - dog til byens ros må jeg sige, at det er en stor og ret flot en af slagsen!

Damerne og jeg så denne fremragende film - må sige, den har sine grinagtige højdepunkter med talende og meget menneskelige aber. Ellers er min undskyldning for at have set denne film: "Hvad fanden sku jeg ellers bruge min aften på?" 

Fit&Fun

Motion skal der til, og da vejret ikke ligefrem tillader for meget udendørsaktivitet, så har jeg meldt mig ind i et fitness center. I Nuuk er der hele to centre at vælge imellem: Nuuk Fitness og Fit&Fun. Jeg valgte sidstnævnte, da de har helt op til 3 hold om dagen - WÅW!!!

Var til min første step time, og må sige at 4 mennesker og én instruktør føles en del anderledes end Fitness World i Scandinavian derhjemme! 

Julemandenspostkasse

Som I nok ved kommer julemanden fra Grønland, og dette brugers selvfølgelig som turistfælde. I Nuuk har de en stor postkasse, fyldt med breve til julemanden fra alverdens børn. Hvordan børnene har fået brevene ned i den  kæmpe postkasse uden ægte sprække, er mig en gåde!

Ved siden af postkassen findes en lille café, der året rundt har pyntet op med julepynt, og som serverer julemandens ynglingsdrik: varm kakao! 

Masanti A/S

Så er tiden kommet til en lille præsentation af den virksomhed, der har hevet mig til norden - Masanti A/S. Firmaet blev etableret i 1986 og er idag et af Grønlands største firmaer i branchen. Ikke at det siger så meget, for ingeniørfirmaer heroppe er SMÅ! I Masanti er der i alt ca. 15 ansatte i arkitekt og ingeniørafdelingen og ca. 7 ansatte i IT afdelingen (TV distribution, salg og opsætning af netværk, regnskabssystemer etc.). Her på kontoret i Nuuk kommer vi til at sidde 4 arkitekt/ingeniører og 2 IT-folk. For at demonstrere hvor lille kontoret er, har jeg taget et billede af det:

Det er så her, i dette lille søde gule hus, jeg både arbejder og foreløbigt bor! Udsigten fra kontoret ser således ud:

Og som i kan se folkens: Der er ingen sne :o)

Dagens sidste lille smagsprøve af Grønland er min pind på kontoret - og her ses Allan for første gang, siddende som min trofaste følgesvend på sin plads ved min side!

(Det er søndag - så må man godt være på facebook!)